ApS eller enkeltmandsvirksomhed – hvad skal du vælge?

Når du starter virksomhed i Danmark, er valget af virksomhedsform en af de vigtigste beslutninger. Enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab, forkortet ApS, er blandt de mest anvendte muligheder, men de adskiller sig markant med hensyn til hæftelse, skat, ejerskab, kapitalkrav og administration.

En enkeltmandsvirksomhed er billig og forholdsvis enkel at etablere, men du hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital og medfører mere administration, men selskabet er en selvstændig juridisk enhed med som udgangspunkt begrænset hæftelse for ejerne.

Der findes derfor ikke én virksomhedsform, som er den rigtige for alle. Valget afhænger især af virksomhedens økonomiske risiko, antallet af ejere, forventningerne til vækst og behovet for at lade overskud blive i virksomheden.

Kort fortalt: Forskellen på enkeltmandsvirksomhed og ApS

Tabellen giver et hurtigt overblik, men det rigtige valg kræver en nærmere vurdering af den konkrete virksomhed.

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med én ejer. Virksomheden og ejeren er ikke to selvstændige juridiske enheder. Juridisk og økonomisk er virksomheden derfor knyttet direkte til ejeren.

Der er ikke krav om selskabskapital, og registreringen er normalt gratis. Det gør enkeltmandsvirksomheden til en tilgængelig virksomhedsform for freelancere, konsulenter, håndværkere og andre selvstændige, som vil starte alene.

En enkeltmandsvirksomhed kan godt have et virksomhedsnavn, et CVR-nummer, ansatte og en betydelig omsætning. Betegnelsen betyder alene, at virksomheden har én ejer. Den betyder ikke, at ejeren nødvendigvis skal udføre alt arbejdet selv.

For at få et CVR-nummer skal virksomheden normalt registreres for mindst én pligt. Det kan eksempelvis være:

moms

arbejdsgiver

lønsumsafgift

import eller eksport

Hvis aktiviteten er mindre og omsætningen forventes at holde sig under momsgrænsen, kan en personligt ejet mindre virksomhed, også kaldet PMV, i nogle tilfælde være et alternativ.

Hvordan beskattes en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed betaler ikke selv selskabsskat. Virksomhedens skattemæssige resultat beskattes hos ejeren.

Det betyder ikke, at samtlige indbetalinger på virksomhedens konto beskattes som personlig indkomst. Skatten beregnes som udgangspunkt på baggrund af virksomhedens skattemæssige overskud efter fradrag af erhvervsmæssige udgifter.

Ejeren kan normalt vælge mellem:

de almindelige personskatteregler

virksomhedsordningen

kapitalafkastordningen

Virksomhedsordningen kan blandt andet give mulighed for at opspare en del af overskuddet i virksomheden mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat. Ordningen medfører dog flere regnskabsmæssige krav og kræver en klar adskillelse mellem privatøkonomien og virksomhedens økonomi.

Valget af beskatningsform bør træffes ud fra virksomhedens økonomi og ejerens personlige forhold – gerne med hjælp fra en revisor eller skatterådgiver.

Fordele ved en enkeltmandsvirksomhed

De væsentligste fordele er:

ingen krav om selskabskapital

normalt gratis registrering

forholdsvis enkel oprettelse

færre selskabsretlige formaliteter

ingen offentlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen

ejeren bestemmer selv

mulighed for senere omdannelse til ApS

Enkeltmandsvirksomheden passer derfor ofte godt til en virksomhed med begrænset økonomisk risiko, hvor ejeren vil afprøve en idé eller starte i mindre skala.

Ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed

Den største ulempe er den personlige hæftelse. Ejeren hæfter personligt og som udgangspunkt ubegrænset for virksomhedens gæld og øvrige forpligtelser.

Virksomhedsformen kan desuden ikke have flere ejere. Hvis en anden person skal være medejer, skal virksomheden ændres til eksempelvis et interessentskab eller et selskab.

Det kan også være vanskeligere at optage investorer, overdrage dele af virksomheden eller adskille virksomhedens værdi fra ejerens personlige økonomi.

Hvad er et anpartsselskab?

Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed. Selskabet kan indgå aftaler, eje aktiver, optage gæld og have ansatte i eget navn.

Et ApS kan have én eller flere ejere. Ejerne kaldes anpartshavere, og ejerskabet fordeles gennem anparter. Det gør selskabsformen velegnet, hvis flere personer skal eje virksomheden, eller hvis investorer senere skal kunne købe sig ind.

For at stifte et ApS skal der indskydes mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Der skal desuden udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter, og selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Selskabet skal blandt andet have:

et navn, der afsluttes med ApS

en officiel virksomhedsadresse

en direktion

stiftelsesdokument og vedtægter

dokumentation for selskabskapitalen

registrering af legale og reelle ejere

en ejerbog

et selvstændigt regnskab

Hvis du har besluttet, at selskabsformen passer bedst til virksomheden, kan næste skridt være: Opret ApS.

Hvordan beskattes et ApS?

Et ApS betaler selskabsskat af sit skattemæssige overskud. Den danske selskabsskattesats er 22 procent.

Ejeren bliver ikke automatisk personligt beskattet af hele selskabets overskud. Personlig beskatning opstår typisk, når ejeren modtager løn, udbytte eller andre skattepligtige ydelser fra selskabet.

Løn behandles som personlig indkomst og kræver blandt andet registrering som arbejdsgiver samt løbende lønindberetning. Udbytte beskattes som aktieindkomst og kan kun udbetales, hvis de selskabsretlige betingelser er opfyldt, og selskabet har økonomisk grundlag for det.

Selskabets penge tilhører selskabet – ikke ejeren personligt. En ejer må derfor ikke frit overføre penge fra selskabets konto til sin private konto.

Fordele ved et ApS

De væsentligste fordele er:

selskabet er en selvstændig juridisk enhed

ejerne hæfter som udgangspunkt ikke personligt

mulighed for flere ejere

lettere fordeling og overdragelse af ejerandele

bedre muligheder for at optage investorer

overskud kan blive i selskabet

virksomheden kan fortsætte uafhængigt af den enkelte ejer

selskabsformen kan opleves som mere etableret af kunder og samarbejdspartnere

Et ApS er især relevant, hvis virksomheden skal indgå større kontrakter, foretage investeringer, ansætte medarbejdere eller drives sammen med andre.

Ulemper ved et ApS

Et ApS medfører flere krav og højere omkostninger end en enkeltmandsvirksomhed.

Selskabet skal blandt andet:

have mindst 20.000 kr. i selskabskapital

betale registreringsgebyr

føre ejerbog

registrere legale og reelle ejere

udarbejde og indsende årsrapport

afholde ordinær generalforsamling

dokumentere væsentlige beslutninger

holde selskabets økonomi adskilt fra ejernes privatøkonomi

Mindre selskaber kan ofte fravælge revision, hvis de opfylder betingelserne, men det ændrer ikke på kravet om bogføring, skatteregnskab og indsendelse af årsrapport.

Forskellen på personlig og begrænset hæftelse

Hæftelse beskriver, hvem der økonomisk er ansvarlig for virksomhedens gæld og forpligtelser.

Personlig hæftelse i en enkeltmandsvirksomhed

I en enkeltmandsvirksomhed hæfter ejeren personligt og ubegrænset. Hvis virksomheden ikke kan betale sine regninger, kan kreditorerne i sidste ende rette deres krav mod ejerens private formue.

Det kan blandt andet få betydning for:

privat opsparing

bil og andre værdier

ejerens andel af en bolig

fremtidig privat indkomst

Hvor alvorlig risikoen er, afhænger af virksomhedens aktiviteter. En konsulent uden ansatte, varelager eller store kontraktlige forpligtelser har normalt en anden risikoprofil end en virksomhed med lokaler, ansatte, lån og omfattende leverandøraftaler.

Begrænset hæftelse i et ApS

I et ApS er det som udgangspunkt selskabet, der hæfter for gælden. Ejerne risikerer normalt det beløb, de har indskudt eller senere investeret i selskabet.

Det er imidlertid misvisende at skrive, at en ejer altid højst kan miste de oprindelige 20.000 kr. Ejeren kan også have indskudt yderligere kapital, ydet lån til selskabet eller ladet værdier blive stående i selskabet.

Der findes desuden situationer, hvor en ejer eller direktør kan blive personligt ansvarlig. Det kan eksempelvis være, hvis vedkommende:

har stillet personlig kaution

har handlet ansvarspådragende

har fortsat driften uforsvarligt

har hævet selskabets penge ulovligt

har tilsidesat væsentlige ledelsespligter

Banker og udlejere kræver desuden ofte personlig kaution fra ejeren af et nyt selskab. I sådanne tilfælde er den praktiske beskyttelse mindre omfattende end den formelle begrænsede hæftelse.

Kapitalkrav og omkostninger ved oprettelsen

En enkeltmandsvirksomhed har intet kapitalkrav og kan normalt registreres uden gebyr. Det betyder dog ikke, at virksomheden er gratis at starte. Der kan stadig være udgifter til eksempelvis udstyr, forsikringer, erhvervskonto, hjemmeside, markedsføring og bogføringssystem.

Ved oprettelse af et ApS skal der indskydes mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Der skal også betales et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen. Gebyret er aktuelt angivet til 670 kr., men offentlige gebyrer kan ændres og bør kontrolleres inden registreringen.

Der kan derudover være udgifter til professionel hjælp med:

stiftelsesdokument

vedtægter

kapitalgodkendelse

ejerforhold

ejeraftale

registrering

skatte- og selskabsrådgivning

Prisen afhænger af, om der er tale om en enkel standardstiftelse med én ejer eller en mere kompleks konstruktion med flere ejere, særlige vedtægter eller apportindskud.

Er selskabskapitalen en udgift?

Nej. Selskabskapitalen er ikke et gebyr til staten eller betaling til den, der hjælper med oprettelsen.

Når selskabet er registreret, tilhører kapitalen selskabet og kan anvendes til lovlige erhvervsmæssige formål. Pengene kan eksempelvis bruges til:

udstyr

varelager

markedsføring

software

husleje

andre driftsudgifter

Kapitalen må ikke blot betales tilbage til ejeren. Ledelsen skal samtidig sikre, at selskabet til enhver tid har et forsvarligt økonomisk beredskab i forhold til dets aktiviteter og forpligtelser.

Hvis kapitalen indskydes i form af andre værdier end kontanter, kaldes det apportindskud. Det stiller særlige krav til vurdering og dokumentation.

Administration og regnskab i de to virksomhedsformer

Begge virksomhedsformer er omfattet af bogføringsloven og skal registrere indtægter, udgifter og økonomiske transaktioner korrekt. Der er dog væsentlig forskel på de øvrige administrative krav.

Administration i en enkeltmandsvirksomhed

Ejeren skal blandt andet:

bogføre virksomhedens transaktioner

gemme bilag efter gældende regler

oplyse virksomhedens resultat til Skattestyrelsen

indberette og betale moms, hvis virksomheden er momsregistreret

ændre forskudsopgørelsen ved forventet overskud eller underskud

håndtere løn og arbejdsgiverforpligtelser, hvis der er ansatte

En enkeltmandsvirksomhed skal normalt ikke indsende en offentlig årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Der skal stadig udarbejdes et skattemæssigt regnskab.

Krav om digital bogføring kan også gælde for personligt ejede virksomheder, når de omfattes af de gældende størrelses- og tidskrav. En enkeltmandsvirksomhed er derfor ikke fritaget for ordentlig bogføring, blot fordi den er personligt ejet.

Administration i et ApS

Et ApS skal blandt andet:

føre løbende bogføring

udarbejde årsrapport

indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen

føre ejerbog

holde ejerregistreringerne opdaterede

afholde ordinær generalforsamling

dokumentere beslutninger i referater

indberette selskabets skattepligtige resultat

holde selskabets økonomi adskilt fra ejernes privatøkonomi

Et mindre ApS kan ofte fravælge revision, hvis betingelserne er opfyldt, og fravalget er registreret korrekt. Revision og hjælp til bogføring eller årsrapport er ikke det samme. Selvom revision er fravalgt, kan selskabet stadig have behov for en bogholder eller revisor.

Det er ikke muligt at fastsætte en meningsfuld standardpris for administrationen. Prisen afhænger blandt andet af antallet af bilag, ansatte, momsforhold, handel med udlandet og behovet for rådgivning.

Hvornår giver det mening at vælge ApS?

Et ApS kan være det rigtige valg, når én eller flere af følgende forhold er relevante:

Virksomheden indebærer økonomisk risiko

Hvis virksomheden skal optage lån, købe et stort varelager, leje lokaler, ansætte medarbejdere eller indgå omfattende kontrakter, kan begrænset hæftelse være vigtig.

Der skal være flere ejere

En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer. Hvis to eller flere personer skal eje virksomheden, er ApS ofte mere velegnet, fordi ejerskabet kan fordeles gennem anparter.

En ejeraftale bør regulere blandt andet arbejdsindsats, beslutninger, løn, udbytte og muligheden for at træde ud af selskabet.

Der skal investorer ind i virksomheden

Et ApS gør det muligt at sælge eller udstede ejerandele. Det giver en mere anvendelig struktur, hvis virksomheden senere skal hente kapital fra investorer.

En del af overskuddet skal blive i virksomheden

Et ApS betaler selskabsskat af sit overskud. Midler, der ikke udbetales som løn eller udbytte, kan blive i selskabet og bruges til fremtidige investeringer og vækst.

En enkeltmandsvirksomhed kan dog også have mulighed for skattemæssig opsparing gennem virksomhedsordningen. ApS bør derfor ikke vælges alene ud fra en antagelse om, at selskabsformen altid giver lavere skat.

Virksomheden skal kunne sælges eller overdrages

I et ApS kan ejerskabet overdrages gennem salg af anparter. Det kan gøre det lettere at optage nye ejere eller sælge virksomheden som en samlet juridisk enhed.

Kunder og samarbejdspartnere forventer et selskab

I nogle brancher kan et ApS give et mere etableret udtryk. Det er dog ikke en juridisk kvalitetsgaranti, og en veldrevet enkeltmandsvirksomhed kan være lige så professionel.

Hvornår kan enkeltmandsvirksomhed være det bedste valg?

En enkeltmandsvirksomhed kan være den mest fornuftige løsning, når:

du starter alene

den økonomiske risiko er begrænset

du vil afprøve en forretningsidé

du ikke har brug for investorer

du vil holde opstart og administration enkel

der ikke indgås store lån eller langvarige kontrakter

Det er ikke nødvendigt at vælge ApS fra begyndelsen for at kunne opbygge en seriøs virksomhed. Mange starter personligt ejet og omdanner senere virksomheden, når omsætning, risiko eller ejerforhold ændrer sig.

En senere omdannelse kan gennemføres som en skattepligtig eller, hvis betingelserne er opfyldt, en skattefri virksomhedsomdannelse. Processen bør planlægges med professionel rådgivning, da aktiver, gæld, aftaler og skattemæssige værdier skal håndteres korrekt.

Konklusion: ApS eller enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er normalt den enkleste og billigste løsning. Den kræver ingen selskabskapital og medfører færre selskabsretlige formaliteter. Til gengæld hæfter ejeren personligt og kan ikke tage medejere ind.

Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital og mere løbende administration. Til gengæld er selskabet en selvstændig juridisk enhed, ejerne hæfter som udgangspunkt begrænset, og selskabsformen gør det lettere at fordele ejerskab og optage investorer.

Som tommelfingerregel kan enkeltmandsvirksomhed være passende til en mindre virksomhed med én ejer og begrænset risiko. ApS bør overvejes, når risikoen vokser, der skal være flere ejere, eller virksomheden skal opbygge kapital og udvikles som en selvstændig organisation.

Valget bør dog altid træffes ud fra virksomhedens konkrete forhold – ikke alene ud fra omsætning eller ønsket om at betale mindre skat.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er billigst: ApS eller enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed er billigst at etablere, fordi der ikke er krav om selskabskapital, og registreringen normalt er gratis. Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital samt betaling af registreringsgebyr.

Hæfter man personligt i et ApS?

Som udgangspunkt nej. Selskabet hæfter for sin egen gæld. En ejer eller direktør kan dog blive personligt ansvarlig ved eksempelvis personlig kaution, ulovlige hævninger eller ansvarspådragende ledelse.

Kan en enkeltmandsvirksomhed have ansatte?

Ja. En enkeltmandsvirksomhed kan godt have ansatte. Virksomheden skal i så fald registreres som arbejdsgiver og overholde reglerne om blandt andet løn, skat, ferie og arbejdsmiljø.

Kan der være flere ejere af en enkeltmandsvirksomhed?

Nej. En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer. Hvis flere personer skal eje virksomheden, kan de eksempelvis vælge et ApS eller et interessentskab.

Kan man senere ændre en enkeltmandsvirksomhed til ApS?

Ja. Det kan ske ved en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Det nye ApS får som udgangspunkt sit eget CVR-nummer, og virksomhedens aktiver, gæld og aftaler skal håndteres korrekt.

Skal et ApS have en revisor?

Ikke nødvendigvis. Mange mindre ApS’er kan fravælge revision, hvis de opfylder de gældende betingelser. Selskabet skal stadig bogføre og indsende en årsrapport.

Kan selskabskapitalen bruges efter oprettelsen?

Ja. Når selskabet er registreret, kan kapitalen anvendes til lovlige erhvervsmæssige udgifter. Pengene tilhører dog selskabet og kan ikke frit hæves af ejeren til private formål.

Betaler et ApS altid mindre i skat?

Nej. Et ApS betaler selskabsskat, mens ejeren beskattes af løn og udbytte. En enkeltmandsvirksomhed kan blandt andet anvende virksomhedsordningen. Den samlede skat afhænger af overskud, udbetalinger og ejerens øvrige økonomiske forhold.